Crowdfunding: Uddannelse og it-projekter i Malawi & værksted, som klargør it-udstyr i København

Hvis vi er mange, skal det nok gå! Vi crowdfunder til FAIRs nye seje samarbejdspartner tMinds, som står for bl.a. lærertræning på skoler i Malawi. For at kunne indsamle og klargøre it-udstyr til skolerne har vi akut brug for ekstra midler til huslejen til vores værksted, hvor udelukkende frivillige arbejder. Begge aspekter følges ad 50-50.

Kampagnen slutter 5 måneder, 2 uger siden

Om os

FAIR Danmark (Fair Allocation of Infotech Resources) har siden 2008 adresseret globale uligheder ved at arbejde direkte med uddannelse og adgang til IT-udstyr for studerende på secondary schools i Malawi. Siden vores start har vi sammen med malawiske partnere opsat 24 it-centre, og over 2300 computere er i perioden siden 2011 sendt til Malawi. På den baggrund tør vi også antage, at minimum 75.000 elever har fået adgang til computere i deres undervisning.

Du kan læse mere om FAIR på denne hjemmeside, og om hvordan man som virksomhed kan støtte os gennem partnerskaber om donation og genbrug af it-udstyr.

Følgende video er fra Mzuzu University, hvor tMinds holder til og er startet af ansatte og studerende på universitetets datalogi-institut. tMinds er den forening, som vi støtter gennem denne crowdfunding.

Hvorfor en crowdfunding?

FAIR Danmark er 100% frivillig-drevet. Vores primære omkostning i Danmark er således udelukkende vores værksted, hvor vi modtager, klargør og sender udstyr fra. At finde midler til huslejen har vist sig svært, idet vi har været i en omstillingsperiode og midler fra støtteordninger og fonde ikke tilgodeser huslejen i særlig grad. Vi er derfor afhængige af at kunne blive hjulpet på vej et lille stykke tid, indtil vi har fundet en anden løsning.

Det primære formål og aktivitet finder naturligvis sted i Malawi, og derfor har vi kombineret de to i denne crowdfunding. Indsamling, klargøring og forsendelse af udstyr sker med henblik på lokale partnere. Og en af dem, tMinds, er en helt nystartet forening, som udspringer på datalogi-afdelingen af Mzuzu University. Instituttet har vi formeldt samarbejdet med siden 2013, og vi ved, at det er nogle dygtige mennesker, der lægger li'så meget filantropi og entusiasme i projektet, som vi gør.. hvis ikke mere. I dette efterår startede foreningen, og den har gennem FAIR støttet, at en 4.-årsstuderende fra universitetet har kunnet besøge hver af 12 skoler i 2-måneders internship ophold. Og det skal fortsætte.

Vi opfatter modellen som skalérbar på en sådan måde, at jo flere midler vi kan indsamle, jo flere lignende aktiviteter kan tMinds afholde.

Hvad er det værd?

Her er nogen eksempler på, hvad pengene bliver til i den virkelige verden. Når du donerer, gemmer vi din email adresse, så vi kan rapporterer tilbage om, hvordan pengene er brugt (altså ikke præcis dem, du donerede, men i projektet som helhed).

100 DKKden groft estimerede omkostning for transport af en computer og skærm fra Danmark til Malawi.
300 DKKtransport og materialer for universitetsansat for en dags vejledning af it-studerende på internship
500 DKKen dags husleje på værkstedet samt pakkematerialer, hvis 2 frivillige tager en vagt, kan der dermed pakkes og testes >50 skærme.
1400 DKKen malawisk universitetsstuderende kan få stipendie til at arbejde med et 2 måneders praktik-ophold på lokalt it-center.

Hjælp ved at dele!

Ved at nå ud til flere folk, gerne personligt eller via sociale medier, kan du gøre en forskel såvel som at donere dine egne penge. For us betyder det rigtig meget, og vi tilskynder derfor, at du ikke er genert, når du beder andre om støtte.

Del på Facebook Del på Twitter

social media thumbnail
Crowdfunding: Uddannelse og it-projekter i Malawi & værksted, som klargør it-udstyr i København

Hvis vi er mange, skal det nok gå! Vi crowdfunder til FAIRs nye seje samarbejdspartner tMinds, som står for bl.a. lærertræning på skoler i Malawi. For at kunne indsamle og klargøre it-udstyr til skolerne har vi akut brug for ekstra midler til huslejen til vores værksted, hvor udelukkende frivillige arbejder. Begge aspekter følges ad 50-50.

https://www.fairdanmark.dk/da/crowdfunding/tmin...

Vores årsmagasin #2017

pdf cover
pdf cover
pdf cover
Læs vores årsmagasin #2017

Seneste 10 donationer

6 måneder, 1 uge siden, Víðir Valberg Guðmundsson donerede DKK 1000,00
6 måneder, 1 uge siden, Dreamtown donerede DKK 100,00
6 måneder, 1 uge siden, en anonym helt donerede et hemmeligt beløb

Fortsæt det gode arbejde

6 måneder, 1 uge siden, en anonym helt donerede DKK 300,00
6 måneder, 1 uge siden, Jacob Andersen donerede DKK 500,00
6 måneder, 2 uger siden, en anonym helt donerede et hemmeligt beløb
6 måneder, 2 uger siden, Mikkel Kjær Jensen donerede DKK 300,00
6 måneder, 2 uger siden, en anonym helt donerede DKK 500,00
6 måneder, 2 uger siden, en anonym helt donerede et hemmeligt beløb
6 måneder, 2 uger siden, Nina Ottosen donerede DKK 200,00
I alt har 36 gode folk doneret