Afhentning af it-udstyr


Afhentning af it-udstyr til vores returordning forudsætter, at din virksomhed har indgået en virksomhedsaftale med FAIR. En virksomhedsaftale sker i form af fast partnerskab eller en engangsaftale.

Ved indgåelse af virksomhedsaftalen uddybes procedure angående afhentning (evt. levering). Virksomhedsaftalen rummer klare linjer, såsom fast kontaktpersoner og rammer for afhentning.

Som partnervirksomhed bestilles afhentninger som en del af den faste aftale: Aftalen berettiger til at få afhentet udstyr, når der er behov for det, og afhentningernes omfang og hyppighed er afmålt efter virksomhedens størrelse.

Udstyret gennemgår en procedure hos FAIR. Både for at sikre, at udstyret er i en stand, der berettiger at sende det den halve klode rundt, samt for at fjerne alle data og fysiske mærker, der kan identificere virksomheden. Læs mere her.